Idrætsanlæg
Idrætsanlæg omfatter sportsfaciliteter, der naturligt er tilknyttet byområdet, som for eksempel fodboldbaner, tennisbaner, svømmehaller og sportshaller.
De nuværende idrætsanlæg ønskes fastholdt til idrætsformål. Der bør tilstræbes forskellige anvendelsesmuligheder og almen tilgængelighed i de kommunalt ejede idrætsanlæg. Indenfor de udlagte idrætsområder skal det være muligt at udvikle nye faciliteter som idræts- og svømmehaller, boldbaner, atletikbaner m.m.
Både ved planlægning af nye byområder og i forbindelse med omdannelse af eksisterende områder skal der sættes fokus på den uformelle idræt. Dette gælder ikke mindst ved den videre planlægning af Byens Plads og af områderne mellem Lillerød og Hillerødmotorvejen. Men det gælder også udformningen af friluftsområderne i Ny Blovstrød. Formålet er at give alle mulighed for at dyrke bevægelse og motion og dermed styrke sundheden uden nødvendigvis at være medlem af en klub eller forening.
Større friluftsanlæg
Friluftsanlæg omfatter areal- eller bygningskrævende anlæg til friluftsformål, der ikke kan placeres i byområder, og som er særligt indgribende i landskabet, eksempelvis golfbaner og rideanlæg.
Formålet med retningslinjerne er at sikre, at nye friluftsanlæg placeres hensigtsmæssigt i forhold til andre interesser i det åbne land, og at landområdet fortsat kan opleves som et overvejende dyrket landbrugslandskab med udvalgte typer anlæg for friluftslivet.
Områder, hvor der ikke må placeres nye friluftsanlæg
De udpegede områder er en "forbudszone", hvor det ikke er muligt at etablere nye større areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg. Det skyldes, at der inden for disse områder er andre interesser, der er uforenelige med etablering af større friluftsanlæg. For eksempel kan der ikke etableres friluftsanlæg i transportkorridoren, da den kun giver mulighed for lette og midlertidige konstruktioner. De store skovområder er desuden friholdt for nye friluftsanlæg, da disse er pålagt fredsskovspligt. Derudover er de højest prioriterede naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000-områderne, friholdt for nye friluftsanlæg, da større friluftsanlæg ikke vil være i overensstemmelse med naturmålene for områderne. Områder, der er reserveret til råstofindvinding, er også friholdt for nye friluftsanlæg, men kun indtil de er færdiggravede og efterbehandlede. Herefter ophæves forbuddet. Endelig må der ikke placeres friluftsanlæg i den såkaldte indre grønne kile vest for Sjælsø, jf. Fingerplan 2013.
Retningslinjerne hindrer ikke rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan o.lign. For eksempel er Lynge Grusgrav beliggende i transportkorridoren, men samtidig omfattet af Lokalplan 332 for et natur- og friluftsområde i Lynge.
Områder, hvor der efter en konkret vurdering kan placeres nye friluftsanlæg
I områderne udenfor udpegningen kan der etableres visse typer areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, såfremt det efter en konkret vurdering ikke forringer landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier og i øvrigt kan indpasses under hensyntagen til lavbundsområder, skovrejsning, landbrug m.v. Det forudsættes desuden, at nye fritidsanlæg ikke griber ind i beskyttede områder såsom værdifulde naturområder, herunder § 3-områder, potentielle kerneområder for dyr og planter, fredede områder osv.
I de biologiske kerneområder, spredningskorridorer og potentielle kerneområder skal der tages et særligt hensyn til dyr- og planters levesteder, og anlæggene skal medvirke til at forbedre levestederne ved etablering af eksempelvis vådområder, afgræsning, beplantning og ved gødningshåndtering. På lavbundsarealer skal anlægget omfatte genopretning af vådområder eller andre naturområder.
I kulturhistoriske og geologiske interesseområder skal anlæggene kunne indrettes uden af forringe de sammenhængende kulturmiljøer og dannelsesformer, der er årsag til udpegningen.
På arealer med grundvandressourcer eller vandløb må store friluftsanlæg indrettes på vilkår, der tager hensyn hertil. I områder med drikkevandsinteresser skal der spares på vandet, for eksempel ved at vande med genbrugsvand eller overfladevand. Ved vandingstilladelser til golfbaner og andre større friluftsanlæg i grusgrave, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar, skal der stilles krav, som sikrer, at der ikke kan ske nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet.
I områder hvor grundvandsressourcen er særligt sårbar (kildepladszoner, nitratfølsommeområder, områder med under 5 m lerlag) skal golfbaner drives med et minimum forbrug af gødning og pesticider, blandt andet ved brug af robuste græstyper.
Såfremt friluftsanlæg placeres i tidligere råstofgrave, skal der tages særlig hensyn til grundvandsbeskyttelse, for eksempel til håndtering og opbevaring af olieholdige produkter, anvendelse af pesticider og gødning, materialebrug m.v.
I særligt værdifulde landbrugsområder skal der tages hensyn til landbrugets struktur, og i skovrejsningsområder skal skovtilplantning indgå i anlægget.
Store rideanlæg skal tilpasses stedets terræn, beplantning og naturtyper, og beskyttelsesområder med unikke landskabs-, natur- og kulturværdier må ikke tilsidesættes.
Friluftsanlæg, der kræver lys i aftentimerne, bør undgås i det åbne land, da lys anses som et forstyrrende fremmedelement i det åbne land. Derfor er der en retningslinje om, at lys ved friluftsanlæg skal begrænses til P-pladser og bygninger.
Der er ikke mulighed for at etablere nye golfområder, campingpladser, sommerlande, dyreparker mv. i det åbne land.
Flersidig anvendelse
For at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede grønne områder og åbne landskaber skal friluftsanlæg i videst mulig omfang anvendes til flere former for friluftsliv, og der skal være adgang for offentligheden til at benytte anlæg og bygninger af almen interesse, så anlæggene også bliver et udflugtsmål. Der kan også anlægges stier m.v. Gennemføres dette, kan friluftsanlæg til ridning også bruges til aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil. Anlæggene skal være store nok til, at de forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hinanden, og indrettes så naboer og brugere ikke udsættes for risiko og gener.
Støttepunkter
Støttepunkter er for det almene friluftsliv og indebærer kun beskedne anlæg som lidt parkering, primitive teltpladser, shelters, anløbsbroer, kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder og naturformidling. Støttepunkterne kan ofte etableres uden at genere de landskabs- og naturværdier, som besøgende kommer for at nyde.
Støttepunkter skal have god stiadgang, og kan de nås med offentlig transport, er det en fordel. De kan med fordel indrettes i eksisterende bygninger eller ved friluftsanlæg i det åbne land, som har en eller anden form for betjening.
Støjende friluftsanlæg
Støjende friluftsanlæg omfatter motorsportsbaner, skydebaner, støjende vandsport m.v.
I Allerød Kommune findes der ét enkelt støjende friluftsanlæg, nemlig skydebanen ved Sjælsø. Kommuneplanen åbner ikke op for udvidelse af anlægget, idet det ligger i den såkaldte indre grønne kile, som er reserveret til regionale friluftsformål, og hvor det i henhold til planloven ikke er tilladt at etablere nye friluftsanlæg.
Der er ikke mulighed for at etablere nye støjende friluftsanlæg i den øvrige del af kommunen, undtagen i det udpegede område i den østligste del af Lynge Grusgrav. I det udpegede område er der imidlertid begrænsede muligheder for at etablere friluftsanlæg, idet området ligger i transportkorridoren, hvorfor der ikke må etableres faste anlæg. Det må derfor konkret vurderes, om et anlæg er i overensstemmelse med bestemmelserne for transportkorridoren, og der må stilles krav, der sikrer at friluftsaktiviteten er af midlertidig karakter. Et støjende fritidsanlæg skal kunne overholde gældende støjkrav fra friluftsanlæg.
Søerne i Lynge Grusgrav, der i henhold til Lokalplan 332 kan anvendes til vandskisport, kan kun tillades i form af kabelvandski eller vandski med motorer, der ikke støjer.