Bestemmelser

Lokalplanens bestemmelser er den juridiske del af lokalplanen, der bl.a. fastlægger rammerne for områdets anvendelse, udstykning og bebyggelse. Bestemmelserne fastlægges i henhold til Lov om planlægning.

Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen.

Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen.

Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende.

1.1 Formål

Lokalplanen har til formål at sikre:

  • en funktionel og sammenhængende bymidte med et varieret udbud af boliger, publikums orienterede funktioner, offentlige og kulturelle funktioner samt detailhandel og liberale erhverv,
  • byliv gennem indretning og etablering af offentlige ude/opholdsarealer i form af pladser, butiksstrøg og grønne strøg, der fremstår som gode og indbydende bymiljøer med markant beplantning og gode opholdsmuligheder,
  • høj arkitektonisk kvalitet i bebyggelse og på ubebyggede arealer,
  • en god afvikling af trafikken og tilstrækkelig parkering, herunder særligt pendlerparkering.
  • gode forbindelser mellem enkelt delområder og funktioner ved gennemgange og stier, igennem og på tværs af bymidten,
  • at området udbygges ud fra bæredygtige principper, såvel miljømæssigt, økonomisk og socialt, både ved planlægning, opførelse og drift af byggeri og friareal.
2.1 Afgrænsning

Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikler:

1ai, 1ak, 1al, 1am, 1au, 1az, 1bu, 1bx, 1ca, 1cx, 1db, 1de, 1dm, 1ds, 1dt, 1du, 1eh, 1ei, 1ek, 1el, 1er, 1k, 1q, 1y, 1aa, 2, 8b, 13, 7000a, 7000b Allerød By, Blovstrød,

3ag, 3ah, 3am, 3aq, 3ar, 3b, 3bc, 3d, 3g, 3h, 3i, 3k, 3m, 3p, 3r, 3s, 3z, 3ø, 45c, 45q, 4ap, 4aq, 4at, 4az, 4aæ, 4ba, 4bb, 4bd, 4be, 4bf, 4bs, 4bø, 4cg, 4ch, 4ci, 4cl, 4e, 4h, 4l, 4v, 4x, 4aa, 13a, 13f, 17b, 17c, 17v, 18b, 24b, 57, 59, 61, 62, 67b, 67c, 67d, 67e, 67f, 7000cg, 7000cm, 7000co, 7000m, 7000r Lillerød By, Lillerød.

Samt dele af matriklerne:

1z, 18b, 7000c Allerød By, Blovstrød,

67a, 7000a, 7000ad, 7000ce, 7000p, 7000s Lillerød By, Lillerød,

samt alle matrikler, der efter annonceringen af den endeligt vedtagne lokalplan udstykkes herfra.

2.2 Zonestatus

Lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver i byzone med den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af nærværende lokalplan.

3.1 Generelt

Lokalplanområdet må anvendes til helårsbeboelse, offentlige formål og centerformål. Se den specifikke anvendelse for delområderne.

3.2 Virksomhed i egen bolig

I boliger må der drives en sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelsesområder under forudsætning af:

  • at den der driver erhverv bor i den pågældende bolig,
  • at der kun beskæftiges dem, der bor i boligen,
  • at erhvervets arealbehov ikke medfører, at der ikke kan opretholdes en passende bolig,
  • at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres,
  • at virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringboende med hensyn til støj, lugt og trafik,
  • at virksomheden ikke medfører behov for ekstra parkeringspladser.
3.3 Spillemaskiner

Det må kun i forbindelse med anden anvendelse, som f.eks. kiosk, restaurant og vinhandel, opstilles gevinstgivende spilleautomater på et areal der svarer til maksimalt 10 % af forretningens areal.

Note til 3.3

Egentlig spillehal betragtes som en forlystelsesanvendelse, som ikke kan placeres indenfor lokalplanen.

Jf. bekendtgørelse af lov om spil (LBK nr. 1494 af 06/12/2016) kan der gives tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og i restaurationer med alkoholbevilling. I restaurationer kan der maksimalt gives tilladelse til opstilling af tre gevinstgivende spilleautomater.

3.4 Delområder

Lokalplanområdet opdeles i delområderne C1, K1 samt B1, B2, B3, B4, BE.1 samt BE.2 som vist på kortbilag 3.

3.5 Delområde C1

Delområde C1 må kun anvendes til:

Helårsboligformål

Centerformål:

  • Detailhandel
  • Hoteller, restauranter, cafeer, forsamlingslokaler, selskabslokaler
  • Kulturelle aktiviteter som galleri, eller kunsthåndværk med salg af produkter
  • Kontor og serviceerhverv
  • Små håndværksvirksomheder i tilknytning til butik
  • Uddannelses-, kulturelle-, sundheds-, og sociale funktioner
  • Sportshal
  • Parkeringsanlæg
  • Andre funktioner der naturligt hører hjemme i et centerområde.

Note til 3.5

Eksempler på kontor erhverv
Banker, ejendomsmæglere, administration, rådgivningsvirksomheder, advokat, arkitekt virksomhed og andre lignende erhverv.

Eksempler på serviceerhverv
Serviceerhverv omfatter bl.a. klinikker som læger, kiropraktorer, fysioterapeuter, frisører og andre lignende erhverv.

Eksempler på små håndværksvirksomheder
Skomager, nøglebar, cykelværksted, møbelpolstrer, guldsmed og andre lignende erhverv.

Fitnesscenter betragtes som sundhedsfunktion.

3.6 Delområde K1

Delområde K1 må kun anvendes til

Kulturelle formål

Offentlige formål

  • Administration samt kulturelle-, sundheds-, og sociale funktioner

Centerformål:

  • Café, restaurant
  • Kontor og serviceerhverv
  • Parkeringsanlæg

Helårsbeboelse i form af etage- eller tæt-lave boliger.

De ubebyggede arealer nord for Frederiksborgvej, skal hovedsageligt anvendes som torv (opholdsarealer) i relation til de kulturelle og offentlige formål.

Note til 3.6

Eksempler på offentlige formål
Forsamlingslokaler, bibliotek genoptræning, offentlige servicefunktioner.

Eksempler på kulturelle formål
Biograf, teater, forsamlingslokaler og andre relaterende funktioner.

Eksempler på offentlige formål
Genoptræning, borgerservice (rådhus), oplægs- og konferencelokaler samt foreningslokaler.

Område K.1 skal være med til at understøtte områdets byliv. Funktioner der placeres i området, skal have en funktion og karakter, hvor mennesker færdes henover hele dagen, og tiltrækker et bredt udsnit af befolkningen.

3.7 Delområde B1

Delområde B1 må kun anvendes til helårsboligformål i form af etage- eller tæt-lave boliger samt parkering.

3.8 Delområde B2

Delområde B2 må kun anvendes til helårsboligformål , åben lav (parcelhuse) med tilhørende friarealer.

3.9 Delområde B3

Delområde B3 må kun anvendes til helårsboligformål i form af etage- eller tæt-lave boliger.

3.10 Delområde B.4

Delområde B.4 må kun anvendes til helårsboligformål i form af etage- eller tæt-lave boliger.

3.11 Delområde BE.1

Delområde BE.1 må kun anvendes til:

Helårsboligformål i form af etage eller tæt-lave boliger

Derudover kan stueetager i bebyggelser langs Amtsvej og på hjørnet af Amtsvej og Frederiksborgvej indrettes til centerformål:

  • Detailhandel
  • Hoteller, restauranter, cafeer, forsamlingslokaler, selskabslokaler
  • Kulturelle aktiviteter som galleri, eller kunsthåndværk med salg af produkter
  • Kontor og serviceerhverv
  • Små håndværksvirksomheder i tilknytning til butik
  • Uddannelses-, kulturelle-, sundheds-, og sociale funktioner
  • Andre funktioner der naturligt hører hjemme i et centerområde.
3.12 Delområde BE.2

Delområde BE.2 må kun anvendes til:

Helårsboligformål i form af etage eller tæt-lave boliger.

Derudover kan stueetager i bebyggelser langs Frederiksborgvej og Kollerødvej indrettes til centerformål:

  • Detailhandel
  • Hoteller, restauranter, cafeer, forsamlingslokaler, selskabslokaler
  • Kulturelle aktiviteter som galleri, eller kunsthåndværk med salg af produkter
  • Kontor og serviceerhverv
  • Små håndværksvirksomheder i tilknytning til butik
  • Uddannelses-, kulturelle-, sundheds-, og sociale funktioner
  • Andre funktioner der naturligt hører hjemme i et centerområde.
4.1 Generelt

Inden for lokalplanområdet må der foretages udstykning, sammenlægning og arealoverførsler.

Note til 4.1

Alle matrikulære ændringer kræver tilladelse i henhold til anden lovgivning.

5.1 Trafikbetjening generelt

Trafikbetjening af bymidten fastlægges i princippet som vist på kortbilag 4 med (vejtrafik), og kortbilag 5 med (gående og cykeltrafik) gågader, passager samt øvrige arealer med status af pladser og stier mm.

Note til 5.1

Alle veje skal udformes efter de gældende regler i vejlovgivningen.

5.2 Gågade

Arealer angivet som gågade på kortbilag 5 er fortrinsvis forbeholdt gående og cykelister.

5.3 Den grønne forbindelse

Den grønne forbindelse som angivet på kortbilag 5 mellem Ravnsholt og Tokkekøb Hegn skal indeholde en sammenhængende forbindelse for gående og cyklister.

Langs med primære- og fordelingsveje, som angivet på kortbilag 4, skal stien enten udføres som delt sti med en minimums bredde på 3,0 m, eller som fortov og cykelsti. Stien skal på de øvrige dele, hvor bilister også færdes, udføres som shared space.

Note til 5.3

Den grønne forbindelse skal være med til give Fritz Hansensvej og Stationspassagen en ny og grønnere identitet samtidig med at den binder Ravnsholt og Tokkekøb Hegn sammen på tværs af byen.

5.4 Forbindelser/passager for gående

Det skal sikres, at der er sammenhængende forbindelser for gående gennem bymidten i princippet som angivet på kortbilag 5.

Forbindelser der overdækkes eller integreres i byggeri skal gives en minimums bredde på 4 m.

Note til 5.4

Overdækkes eller integreres forbindelserne i byggeriet, skal det sikres at udformes på en sådan måde at de fortsat fremstår trygge og inviterne for brugerne. Forbindelserne skal tilgodese de bløde trafikanters mulighed for nemmere at færdes rundt i byen. Eksisterende forbindelser eks. igennem byggeri, skal ved nybyg fortsat sikres, dog er det tilladt at rykke forbindelsen så byggemuligheder bedst muligt kan udnyttes. Forbindelser kan dog kun omplaceres på betingelse af at der oprettes en ny og ligeså brugbar forbindelse. Forbindelsernes kvalitet skal vægtes ift. at sikre rundgang i byen, bedre og kortere forbindelser for bløde trafikanter end bilister og forbindelse til de omkringliggende veje, stier og områder.

5.5 Cykelforbindelser

Der skal sikres tilstrækkelig plads til cykelforbindelser på de angivne strækninger på kortbilag 5. Forbindelserne skal anlægges som separat cykelsti langs med fortov.

På arealer angivet som gågade og pladser kan gadearealet benyttes og der skal ikke anlægges særskilte cykelarealer. For den grønne forbindelse gælder 5.3.

Note til 5.5

Indenfor lokalplan området skal det sikres at det er trygt og sikkert at færdes som cyklist. Der udlægges derfor areal til cykelforbindelser på de strækninger hvor der ikke i dag har en sådan forbindelse.

5.6 Varelevering

Der skal reserveres areal til varelevering, så det ikke er til gene for den øvrige trafik. Derudover skal der sikres den nødvendig plads og adgangsveje til arealer med affaldshåndtering.

6.1 Bilparkering

Parkeringspladser skal afmærkes på eller i belægningen og som minimum gives følgende størrelser:

2,5 x 5,0 m ved vinkelretparkering og skråparkering

2,0 x 5,0 m ved længdeparkering.

I delområde C.1 og den del af delområde K.1, som ligger nord for Frederiksborgvej, skal minimum 90 % af nye parkeringspladser, ud over de eksisterende, placeres i bygninger, under terræn, i delvist nedgravet kælder eller i egentlige parkeringshuse. Se også 8.14 og 8.15.

Op til 10% af parkeringen indenfor disse delområder, kan placeres på terræn, hvis det forbeholdes til afsætning, handicapparkering, kortidsparkering samt dele- og elbiler.

Eksisterende parkeringspladser i terræn kan udvides eller om disponeres i forbindelse med nyt byggeri.

Parkering til åben- og tæt-lav boligbebyggelse kan etableres på terræn.

Note til 6.1

Placeres en parkeringsbås op ad en væg eller andre faste genstande bør bredden forøges med 0,5 m.

6.2 Cykelparkering

Cykelparkering skal etableres under hensyntagen til de handelsdrivende og placeres i nærhed af hovedindgang/opgange til boliger eller virksomheder i henhold til parkeringsnormen i 6.3.

Cykelparkering ved stationen, både øst og vest for banen, skal bevares eller erstattes.

6.3 Parkeringsnorm for lokalplanområdet

Lokalplanens parkeringsnormer træder i kraft ved nybyggeri, samt ved ombygning, tilbygning og ændret anvendelse, der udløser et øget behov for parkering i forhold til eksisterende forhold.

 

Parkeringsnormen for boliger er:

  • 1 p-plads pr. påbegyndt 100 m2

 

Parkeringsnormen for erhverv er:

  • 1 p-plads pr. påbegyndt 50 m2 bruttoetageareal for kontor og serviceerhverv.
  • 1 p-plads pr. påbegyndt 25 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker over 1000 m2.
  • 1 p-plads pr. påbegyndt 50 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

 

Cykelparkering

  • 2 stk. cykelparkering pr. bolig.
  • 2 stk. cykelparkering pr. påbegyndt 100 m2 bruttoetageareal for detailhandel.
  • 2 stk. cykelparkering pr. påbegyndt 100 m2 bruttoetageareal for kontor- og serviceerhverv
  • 1 stk. cykelparkering pr. 10 siddepladser eller 4 stk. cykelparkering pr. påbegyndt 100 m2 for restauranter, teater, biblioteker og lignende.

Note til 6.3

Ved øvrige anvendelser vurderes parkeringsdækningen i hvert enkelt tilfælde i henhold til byggeloven. Ved blandet byggeri kan der dispenseres fra p-normen ud fra en vurdering af potentiale for dobbeltudnyttelse af pladserne. Parkeringskrav og mulighed for dobbeltudnyttelse skal genvurderes ved ændret anvendelse i hele eller dele af bebyggelsen. Pladser der er anlagt ud fra et princip om dobbeltudnyttelse kan ikke reserveres til eksklusiv brug for én ejer, uden at der etableres erstatningspladser der opfylder den generelle parkeringsnorm.

Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes. Ved beregning af bruttoetagearealet kan der fradrages arealer til personalefaciliteter dog maksimalt i alt 200 m2.

6.4 Handicapparkering

For hver ejendom skal der anlægges et antal parkeringspladser til handicapparkering på terræn og i konstruktion i overensstemmelse med nedenstående tabel:

Anlæggets samlede antal pladser Kassebiler Almindelige biler Handicappladser i alt
5-9 (1) (1) 1
10-20 1 1 2
21-40 1 2 3
41-60 2 2 4
61-80 2 3 5
81-100 3 3 6
101-120 3 4 7
121-140 4 4 8
141-160 4 5 9
161-180 5 5 10
181-200 5 6 11
201-225 6 6 12
226-250 6 7 13

Handicapparkering skal så vidt muligt placeres tæt på M D Madsensvej, hovedindgange/opgange til boliger eller virksomheder.

Parkeringspladser til handicapparkering skal udføres med mål svarende til mål i vejledning "Udearealer for alle", DS-håndbog 105:2012 eller efterfølgende reviderede udgaver.

 

Note til 6.4

Lift på kassebiler til handicapkørsel kan både være placeret på bilens side eller ved bilens bagende. Der skal derfor i disponeringen af handicapparkering sikres plads til begge typer af kassebiler.

6.5 Ramper til p-anlæg

Ramper til parkeringsarealer skal gives en frihøjde på min. 2,5 m. Udformning af op- og nedkørselsramper samt ventearealer, skal overholde de til enhver tid gældende regler og vejledende krav i "Håndbog om anlæg for parkering og standsning i byer".

6.6 Supplerende bestemmelser for delområde B.1

Den nuværende parkeringskapacitet i delområde B.1 skal fastholdes som pendlerparkering. Parkering til eventuelt nyt byggeri skal etableres herudover.

I afsnittet om bebyggelsens omfang og placering, er de generelle bestemmelser, der gælder for hele lokalplanområdet oplistet i 7.1 - 7.9. Bestemmelser for enkelte delområder er oplistet i 7.10 - 7.13.

7.1 Byggelinjer

Primært byggeri skal placeres inden for de på kortbilaget 6 angivne felter. På strækninger hvor der på kortbilag 6 er angivet en byggelinje, skal facader på primært byggeri udformes og placeres i de viste byggelinjer.

Tagudhæng, altaner, markiser og andre mindre dele kan overskride byggelinjen.

Mindre dele af bebyggelsen må trækkes tilbage, såfremt det samlede byggeri fortsat danner en tydelig kant og placeres i de viste byggelinjer, se principskitse i note.

Bebyggelse med boliger i stueetagen, der har primært opholdsrum ud mod befærdede veje, kan trækkes tilbage fra de viste byggelinjer, hvis det er nødvendigt for at undgå indbliksgener.

Bebyggelse skal placeres med en afstand på minimum 10 m fra den bevaringsværdige bygnings facade på kortbilag 6.

Note til 7.1

Primær bebyggelse er områdets hovedbygning(er) indeholdende områdets primære anvendelse.

Langs M D Madsensvej er den fastlagte byggelinje placeret så nye bygninger skal have facaden placeret i en linje svarende til det eksisterende byggeri.

Facadelinjer er fastlagt for at sikre at fremtidigt byggeri placeres så der dannes en tydelig bykant, der er med til at forme byrummene. Samtidig sikre den at byggeriet trækkes tilbage, så der er tilstrækkelig plads til fremtidig vejanlæg.

På den sydøstlige side af Kollerødvej er byggelinjen placeret med en afstand på 4,5 m fra skel.

Langs med Frederiksborgvej er byggelinjen placeret med en afstand på 1,5 m fra skel.

Byggelinjen langs Frederiksborgvej og Kollerødvej skal sikre mulighed for placering af supercykelsti. Desuden skal der på Kollerødvej være areal til en højresvingsbane som beskrevet i Allerød kommunes fremkommelighedsanalyse.

Bebyggelserne på hjørnerne ud mod krydsene Kollerødvej/Frederiksborgvej/Lilledal og Frederiksborgvej/Amtsvej skal trækkes tilbage i overensstemmelse med facadelinjerne på kortbilaget. De afrundet hjørner sikre bedre oversigtsforhold for trafikken og skaber samtidig mindre pladsdannelser ved krydsene.

Ved den bevaringsværdige stationsbygning skal ny bebyggelse placeres mindst 10 m fra facaden, så nyt byggeri giver plads omkring bygningen og ikke overdøver eller skæmmer. Der er derudover højde begrænsninger for de dele af det nye byggeri der placeres tættest på stationsbygningen.

7.2 Bygningshøjder

Bebyggelser kan maksimalt opføres i højderne 11 m, 14 m og 20 m, i de felter der fremgår af kortbilag 6.

Bebyggelse i B.2 må ikke gives en højde på mere end 8,5 m. Se også 7.13 for yderligere bestemmelser for B.2.

Langs lokalplanens afgrænsning, på de strækninger der er markeret på kortbilag 6, må ingen del af bebyggelsen have en højde, der er større end 1,4 m x afstanden til skel.

Bygninger der placeres ved siden af den på kortbilag 2 bevaringsværdige bygning, må ikke gives en højde på mere end 8 m inden for de første 10 m af byggefeltet. Byggeriet kan derefter optrappes med 6 m pr. 10 m.

Note til 7.2

Inddækning af tekniske anlæg og lignende skal indeholdes i den samlede bygningshøjde.

Højdegrænseplanet varetager et hensyn over for de åben-lave boliger, der deler skel med lokalplanområdet, og skal sikre at fremtidig bebyggelse ikke gives en uhensigtsmæssig højde tæt på skel ift. eksisterende nabobebyggelse.

For nyt byggeri der opføres ved siden af den bevaringsværdige stationsbygning, er de dele af bygningen der ligger tættest på reduceret i højden. Dette er er for at sikre at nyt byggeri ikke gives en højde hvor det visuelt vil overtage. Byggeri kan optrappes i højden, jo længere væk fra stationsbygningen der bygges.

7.3 Tagudformning

Tag på primære byggerier skal udformes som flade tage uden udhæng eller sadeltage med en taghældning mellem 20 og 45 grader. Der kan på sadeltage udføres kviste og tagvinduer.

Valg af tagform skal afstemmes med omkringliggende bygningers tagform, taghældning og visuelle fremtoning.

For primært byggeri med fladt tag over 11 m skal øverste etage udføres med en tilbagerykning på min. 2 m i forhold til facaden. Tilbagerykning kan undlades i gavle.

Note til 7.3

Primær bebyggelse er områdets hovedbygning(er) indeholdende områdets primære anvendelse.

Øverste etage skal rykkes tilbage for at mindske skyggevirkningerne, og for at bygningernes facader visuelt opleves mindre fra gadeplan. Ved tilbagerykning kan arealerne benyttes som udendørsopholdsområder, så som tagterrasse eller lignende.

7.4 Husdybder

Husdybden må for boliger ikke overstige 12 m eksklusiv udeliggende altaner.

7.5 Dagslysindtag i boliger

Boliger skal være gennemlyste og have vinduer i facaden mod mindst to verdenshjørner.

Note til 7.5

Bestemmelsen skal sikre kvalitet i boligerne med tilfredsstillende dagslys og mulighed for udkig mod flere omkringliggende områder.

7.6 Opholdsarealer

Der skal etableres udendørs opholdsareal, enten i form af en altan, tagterrasse eller en have. Alle boliger skal have adgang til et privat udendørs opholdsareal.

Dele af arealerne til udendørs opholdsarealer kan anlægges til fælles brug for flere.

Der skal for etageboliger, der etableres ved omdannelse, være minimum 10 m2 udendørs opholdsareal pr. 100 m2 bruttoetageareal bolig.

Der skal for etageboliger, der etableres ved til- eller nybygning, være minimum 20 m2 udendørs opholdsareal pr. 100 m2 bruttoetageareal bolig.

Der skal for tæt-lav være minimum 30 m2 udendørs opholdsareal pr 100 m2 bruttoetageareal bolig.

Der skal minimum være 10 m2 udendørs opholdsareal pr 100 m2 bruttoetageareal ved andre anvendelser end bolig.

Note 7.6

Med udendørs opholdsareal forstås en have, altan, terrasse eller lignende, hvor beboerne eller bruger kan opholde sig i det fri. Altaner og tagterrasser indgår i beregningen af opholdsarealet.

Torve og pladser kan ikke indregnes i arealerne for de udendørs opholdsarealer.

Bruttoetagearealet er boligens samlede boligareal, hvor alle etagers boligarealer indregnes, ydrevægge medregnes i bruttoetagearealet. Beregningsreglerne er fastsat i bygningsreglementet.

7.7 Sigtelinjer

Bebyggelse skal placeres så de på kortbilag 6 sigtelinjer fastholdes.
Sigtelinjen fra Frederiksborgvej/Fritz Hansensvej kan efter kommunens godkendelse tilpasses den grønne forbindelse.

Note 7.7

Lokalplanen fastlægger 4 sigtelinjer/kig der skal fastholdes.

Kig fra stationen og ind på Øen og M D Madsensvej
Allerød bymidte er opstået omkring stationen, og placeringen af gågaden i umiddelbar forlængelse af stationen er unik, og synligheden på dette skal fastholdes. Den visuelle sammenhæng kan bruges til at synliggøre bymidten som et aktivt og spændende sted for de mange forbipasserende.

Kig langs Amtsvej til Tokkekøb Hegn
Sigtelinjen sikre et åbent kig til skoven for trafikanter og andre der færdes på strækningen.

Kig langs Skovensvej
Kigget understøttes på nuværende tidspunkt af vejen forløb. Fremtidigt er det vigtigt at sikre at man fortsat kan opleve skoven.

Kig fra Frederiksborgvej/Fritz Hansensvej
Kigget er placeret langs den grønne forbindelse. Der skal lægges vægt på at der er en frit lagt akse fra Frederiksborgvej, hvor igennem man tydeligt kan se skovbrynet.

7.8 Bevaringsværdig bygning

Den på kortbilaget 6 markerede bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, med mindre byrådet giver tilladelse hertil. Dette gælder også bebyggelsens detaljer, således at døre og vinduer, tagmaterialer, farver og lignende ikke må ændres uden byrådets tilladelse.

Note til 7.8

Stationsbygningen skal sikres mod nye tiltag, der vil ændre det samlede udtryk. Bygningen skal som hovedregel fastholdes i nuværende form, udtryk og materialer. Facader skal fastholdes i gul, hånd- eller blødstrøget tegl og vinduerne skal udformes som de oprindelig i både proportionering, sprosseinddeling, materialer og farvesætning, dvs. som to eller trerammede kittede trævinduer med karm malet i en mørk grøn og ramme og sprosser malet i hvid. Dørene skal udføres i træ i form af tofløjede, mørk grønne fyldningsdøre med glaspartier. Taget skal fremstå i skifer ligesom dets tagudhæng og snedkerudskårne ornamenter ikke må fjernes. På taget er der i dag en bevaret skorsten og kvist samt enkelte nyere tagvinduer. Skorsten og kvist skal sikres for fremtidige ændringer, mens der i tagfladen mod banen ikke bør etableres flere vindueshuller. I facaden mod gaden kan der eventuelt etableres enkelte yderligere tagvinduer i samme format som de eksisterende, såfremt disse etableres afbalanceret, dvs. med en jævn afstand og en ensartet højde i tagfladen. Se redegørelsesafsnit for bygningens historie.

7.9 Sekundær bebyggelse

Inden for delområde C1, den del af K1 der er nord for Frederiksborgvej, samt de dele af K1 syd for Frederiksborgvej, der benyttes til andre funktioner end bolig, skal sekundær bebyggelse integreres i byggeriet. Overdækninger til kundevogne må dog opføres som en ikke integreret del af byggeriet.

Inden for den resterende del af lokalplanområdet skal sekundær bebyggelse placeres så det fremtræder i en sammenhæng med den øvrige bebyggelse.
Derudover skal sekundær bebyggelse placeres bag den på kortbilag 6 angivne byggelinje, må sammenbygges over skel og skal placeres i en afstand på mindst 0,5 m i skel mod veje og stier.

Note 7.9

Sekundære bygninger er mindre udhuse, skure og overdækninger til bl.a. cykelparkering, affaldscontainere og lignende.

For at undgå områder der får en karakter af bagside/baggård skal sekundær bebyggelse integreres i byggeriet inden for delområde C1, den del af K1 der er nord for Frederiksborgvej, samt de resterne dele af K1, der ikke benyttes til bolig.

De resterende dele af lokalplanområdet har i højere grad karakter af boligområder, hvor det er naturligt at der også er fritliggende og synlige sekundære byggerier. Der lægges vægt på at sekundære bebyggelser udformes så de ikke dominere områderne, med indgår i en helhed, hvor det primære byggeri fortsat er det mest fremtrædene.

7.10 Supplerende bestemmelser for delområde C1

Pavilloner
Der må opføres mindre pavilloner på M D Madsensvej i en højde på maksimalt 3,5 m.

Varegårde mv
Varegårde, vareindlevering, affaldshåndtering og lignende skal integreres i det samlede byggeri.

Note til 7.10

Af hensyn til både butik og boliger skal varegårde og lignende integreres i byggeriet. Herved kan butikken drive virksomhed og modtage varer samtidig med at boligerne ikke generes af unødvendig støj. Derudover sikres det også at ingen af bebyggelsens facader fremstår som bagsidearealer. I byggerier med både erhverv og boliger er det vigtigt at bygningerne udformes, så den bygningstransmitterede støj mindskes mest muligt.

7.11 Supplerende bestemmelser for delområde K1

Bebyggelse nord for Frederiksborgvej skal placeres så der skabes et opholdsområde fælles med Mungo Park.

Bebyggelsen skal placeres og udformes så der sikres kig fra Fritz Hansensvej mod skoven. Som i princippet vist på kortbilag 6.

7.12 Supplerende bestemmelser for delområde BE.1 og BE.2

Hvis stueetager i bebyggelser langs med de i 3.11 og 3.12 angivet veje, anvendes til centerformål, skal facaderne indrettes med åbne facader.

Note til 7.12

Krav til åbne facader beskrives i 8.9.

7.13 Supplerende bestemmelser for delområde B.2

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30 %.

I afsnittet om bebyggelsens ydre fremtræden, er de generelle bestemmelser, der gælder for hele lokalplanområdet oplistet i 8.1 - 8.15. Bestemmelser for enkelte delområder er oplistet i 8.16 - 8.17.

8.1 Generelt

Materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden, skal gennemføres med en høj arkitektonisk standard og kvalitet.

8.2 Tagmateriale

Saddeltage skal beklædes med tegl i neutrale nuancer, skifer eller udføres som grønne tage.

Flade tage skal udføres som grønne tage eller som udendørs opholdsarealer med tydeligt grønt præg, når de er synlige fra omkringliggende bebyggelser. Ikke synlige flade tage kan udføres med tagpap eller andre egnede tagmaterialer.

På bygninger med fladt tag, hvor øverste etage er indrykket, skal den indrykket etage fremstå i andre materialer og farver end den resterende bygning.

Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer.

Note til 8.2

Den indrykket tagetage gives et andet materiale for at bygningen i højere grad visuelt fremstår afsluttet med en etage der skiller sig ud og fungere som tag, på trods af bygningens udformning med fladt tag. Eksempel kan ses af referencefoto.

Foto: Jakobs hus, Carlsberg byen

Tagmaterialer med et glanstal på mindre end 10, vil normalt kunne opfattes som ikke reflekterende.

8.3 Kviste og tagvinduer

Kviste og tagvinduer skal placeres så de i rytme og størrelse følger den øvrige bygnings facadeudformning. De skal gives i design og materialevalg fremstå som en samlede del af bebyggelsen.

8.4 Facadematerialer

Bebyggelsens facader skal udføres i tegl, træ eller som grønne facader. Mindre partier og op til 25% af facaden kan udformes i metal eller glas. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende facademateriale, der virker blændende på omgivelserne, bortset fra vinduer eller anlæg for udnyttelse af solenergi. Se 12.3 for øvrige bestemmelser om solenergi.

Ved valg af facadematerialer skal der, for tegl og træ, lægges vægt på materialernes patineringsevne.

Se 8.15 og 8.16 for særlige facadebestemmelser for parkeringshuse og delområde C.1.

Note til 8.4

Der lægges vægt på at der i valg af materialer til bebyggelsen, indarbejdes referencer til byens historie med teglværker, møbelproduktion, skov og natur.

8.5 Teglfacader

Facaden skal fremstå som blank mur, filtset eller vand- eller sækkeskuret. Teglsten skal fremstå med en variation af fortrinsvis varme farver. Der skal være variation i den enkelte stens farver og stenene imellem. Tegl skal være hånd- eller blødstrøgne.

8.6 Træfacader

Træ skal fremstå som ubehandlede, olierede, brændt eller farvebehandlet i neutrale farver (jordfarver, sort og grå).

Note til 8.6

Brændt træbeklædning (Yakisugi) er en traditionel japansk metode til træbeskyttelse.

8.7 Grønne facader

For at sikre et grønt og frodigt udtryk for grønne facader, skal sammensætningen af den valgte beplantning sikre at facaden fremstår grøn i mindst 3/4 dele af året.

Grønne facader skal udformes, så der gennem valg af beplantning sikres et varieret udtryk.

Note til 8.7

Grønne flader giver en forbedret luftkvalitet i byen og mere synligt grønt i bybilledet øger den rekreative oplevelse.

Grønne flader kan etableres enten som klatrende beplantning eller som vertikale "haver".

Vertikale "haver" kan forsinke vandets vej mod overfladen ved f.eks. at tilslutte nedløbsrør til beplantningen.

8.8 Vinduer

Vinduer skal udføres med klart glas uden spejlende virkning. I erhvervsbebyggelse kan der anvendes let tonet eller svagt coatet glas, dog ikke i stueetagen. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning og anden form for tildækning således at det får karakter af facadebeklædning, dog må der for dagligvarebutikker coates på den nederste del af vinduet i en højde op til 1,40 m målt fra det udendørsterræn.

Note til 8.8

Åbne og ikke tildækkede vinduer er med til at skabe mere trygge og aktive facader og byrum.

8.9 Åbne facader

Stueetager markeret på kortbilag 7 skal indrettes med 'åbne facader', og må kun anvendes til publikumsorienterede funktioner. Hvis der indrettes publikumsorienterede funktioner i stueetager, der ikke er markeret på kortbilaget, gælder samme regler for facadens udformning.

50 - 75 % af facadens længde skal udformes som "åbne facader", der består af transparente partier, herunder indgangspartier. Transparente partier skal være i klart glas og må hverken helt eller delvist afblændes, dog må der for dagligvarebutikker coates på den nederste del af vinduet i en højde op til 1,40 m målt fra det udendørsterræn. Ikke åbne dele af facaden skal udføres efter de øvrige facadebestemmelser for stueetager.

Note til 8.9

Hensigten med at stille supplerende krav til udformningen af aktive stueetager er at understøtte det ønskede byliv. Gennemsigtige facadepartier understøtter interaktion og visuel kontakt mellem funktionen i stueetagen og den, som færdes i byrummet udenfor.

På vinduer på dagligvarebutikker er fastsat en maksimal højde på 1,40 m hvortil der må coates. Højden tilgodeser et behov for at arealer langs med vinduespartier kan indrettes til brug i butikken, dog skal arealerne indrettes på en måde så funktion og aktivitet fortsat er aflæseligt fra gaden, og er med til at genere byliv.

8.10 Altaner og tagterrasser

Altaner skal fremstå som en integreret del af facadens arkitektur. Altaner skal etableres som inde liggende, ophængt eller en kombination af begge dele. Altaner må målt fra facaden ikke gives en dybde på mere end angivet i skemaet.

Afstand til modstående bygning Altandybde mod veje og passager (målt fra facade) Altandybde væk fra veje og passager (målt fra facade)
Under 8 m Ingen altaner Ingen altaner
8 m til 10 m (Eks. dele af Torvestrædet) 70 cm 90 cm
10 m til 14 m (Eks. Stationspassagen) 90 cm 110 cm
14 m til 25 m (Eks. M D Madsensvej) 110 cm 130 cm
over 25 m (Eks. Allerød Stationsvej) 130 cm 150 cm

Udformningen af værn skal tilpasses den enkelte bygning.

Mod veje og passager skal udeliggende altaner etableres minimum 4,5 m over terræn.

Tagterrasser skal trækkes mindst 0,5 m tilbage fra de dele af facadens kant, der ligger med udsyn til altaner og tagterrasser på etager nedenfor.

Note til 8.10

Tagterrassernes tilbagetrukket kant skal sikre at en større del af tagterrasserne på etagerne nedenfor kan benyttes som private opholdsområder uden væsentlig indbliksgener.

8.11 Forbindelser

Forbindelser der overdækkes/integreres i bygningen skal udformes i samme materiale som det øvrige byggeri og være velbelyste. Der skal sikres gennemkig og indhak og retningsskift må ikke forekomme. Facader ind mod forbindelsen skal så vidt muligt indrettes med åbne facader eller vinduer.

Note til 8.11

Tunneller, porte og overdækkede gennemgange opleves generelt som utrygge, derfor skal passager udformes med belysning så rummets udstrækning er tydelig. Derudover skal det sikres at man tydeligt kan orientere sig om hvilket byrum man bevæger sig hen imod. For at sikre en tryg oplevelse når man færdes gennem passagen må der ikke forekomme indhak eller markante retningsskift der umuliggøre at man kan bevare det samlede overblik. Det bestræbes at der placeres butiksvinduer og lignende åbne og levende facader ud mod passagerne, for at skabe en tryg oplevelse og modvirke hærværk. Materialer skal vælges så de afspejler det byggeri forbindelsen er en del af.

8.12 Varegårde

Varegårde, vareindlevering, affaldshåndtering og lignende skal afskærmes og integreres i den øvrige bebyggelse på en måde, så farver og materialer fremstår som en del af den øvrige arkitektur.

8.13 Sekundær bebyggelse

Sekundær bebyggelses arkitektoniske udformning skal være i harmoni med den omkringliggende bebyggelse så området fremstår som en helhed.

Småbygninger skal udføres i tegl, træ eller træ og stål, og følge bestemmelserne 8.4 - 8.6.

8.14 Parkering

Der må ikke etableres synlig bilparkering i stueetagen, men kun etableres adgange til parkeringen og ramper.
For parkering i delvis nedgravede kældre gælder at ingen dele af kælderen må være mere end 1 m over terræn.
Der må kun etableres synlig parkering i stueplan i egentlige parkeringshuse og i delområderne B1, B4 og i den del af K1, der ligger syd for Frederiksborgvej.

Note til 8.14

Parkering må ikke være synlig i stueetagen, da færdselszonen for gående skal fremstå attraktiv og inviterende. I delområderne B1, B4 og de dele af K1 der er syd for Frederiksborgvej er det dog tilladt at etablere synlig parkering i stueetagen, da det i B4 og i de dele af K1 der er syd for Frederiksborgvej, kan være hensigtsmæssigt som en afværgende foranstaltning ift. jordforureningen i de pågældende områder. For B1 er det tilladt at have synlig parkering i stueetagen, for at sikre tilstrækkelig plads til både at fastholde den eksisterende mængde pendler parkering, og samtidig kunne udvikle området yderligere.

8.15 Parkeringshuse

Parkeringshuse skal fremstå som samlede bygninger med en særlig karakter. Facadernes materialer og farver skal sammensættes så de indgår i en samlet helhed. Udformningen af facaderne skal i udtryk forholde sig til det omkringliggende byggeri, de tilstødende byrum og gader. Mindre dele af de enkelte facader må fremstå helt lukkede. Det skal sikres at lys fra billygter ikke generer nabobebyggelse.

Hvis der bygges oven på eksisterende parkeringspladser som for eksempel i delområde B.1, skal facaden i stueetagen (parkeringsetagen) overholde bestemmelserne for facader på parkeringshuse.

Flade tage skal udføres som grønne tage.

Note til 8.15

Parkeringshuse må i kraft af deres funktion gerne i udtryk skille sig ud fra den øvrige bebyggelse. Facader kan fremstå mere åbne, da der behov for udluftning. En mere åben facade giver større synlighed på bygnings funktion, og samtidig vil brugeren opleve det mere trygt at færdes i p-huset. Facader kan gives et mere særligt udtryk både ved udtryk og funktion, eksempelvis kan facader udformes som fuldt dækkende begrønnede facader, med facademotiver eller -mønstre, eller som facader der tilbyder en aktivitet som eksempelvis klatrevæg eller lignende.

8.16 Supplerende bestemmelser for delområde C.1

I stueetager skal der lægges større vægt på facadernes detaljering og overgangen mellem stueetagen og 1. sal skal markeres i facaden.

Detaljering i stueetagen i teglfacader kan udformes som på de viste eksempler.

Som alternativ til detaljering i stueetagen på byggeri i træ- eller murværk, kan de lukkede dele af facaden på byggerier langs den grønne forbindelse begrønnes eller udformes som grønne facader.

Facader på mere end 35 m skal opdeles i mindre enheder så de klart fremstår som opfattelige enkelt huse, dette kan opnås ved brug af følgende elementer: Skift i arkitektonisk udtryk, farve, materialitet eller rytme. Hvis en bebyggelse strækker sig over flere ejendomme, skal de oprindelige matrikelskel danne grundlag for facadeopdelingen.

Byggerier mod ankomstzonerne markeret på kortbilag 7, skal gives en markant facade eller bygningshjørne ud mod ankomstarealerne. Dette kan gøres ved dele af bygningen udformes med større detaljering for en samlede bygningsdel, udsmykkes med kunstinstallationer eller på anden måde gives en bearbejdning der skiller sig ud.

Pavilloner på M D Madsensvej skal udføres i glas, træ eller stål. Pavilloner i træ skal udføres i overensstemmelse med 8.6. Pavilloner i stål skal fremstå som ubehandlede, i neutrale farver (jordfarver, sort og grå) eller i cortenstål.

Bygninger der placeres ved siden af den på kortbilag 6 markeret bevaringsværdige bygning (Stationsbygningen), skal i valg af materiale tage hensyn til den bevaringsværdige bebyggelses materiale. Dette kan opnås ved at det pågældende materiale enten er i harmoni eller i tydelig kontrast med stationsbygningen.

 

Note til 8.16

Variation i bygningernes udformning og udtryk giver en større oplevelse for dem der færdes i området. Særligt i bymidte områder er det vigtigt at bygninger ikke fremstår monotone og ensartet, da gående og cyklister bevæger sig med en langsommere fart end biler, og derfor, i kraft af deres tempo, har større mulighed for at opleve variationer og detaljeringer i byrummene. Disse faktorer er medvirkende til at byrummene opleves mere indbydende og interessante.

Stueetagers facader skal gives en yderligere arkitektonisk bearbejdning med flere detaljer end den øvrige del af bygningen, så der opleves en større variation. Variationen kan udformes som særlige udformninger af indgangspartierne, integreret opholds- og siddemuligheder, særlige detaljer, begrønning eller en ekstra bearbejdning af facadematerialet, eksempelvis ved en anden orientering eller detaljer i et mønster. Det er sjældent tilstrækkeligt med en facadebearbejdning, som svarer til de øvrige etagers.

Byggeri der placeres sig i ankomstzonerne til bymidten, skal gives en ekstra opmærksomhed. Bygningerne skal være med til at signalere at man her møder bymidten, og gøre de der færdes der nysgerrige på området.

Materialer og farver kan vælges så de enten harmonere eller er i kontrast. Harmonerende materialer skaber en visuel sammenhæng, hvor kontraster skaber en stærk modsætning, som netop derved fremhæver materialerne i forhold til hinanden.

8.17 Supplerende bestemmelser for delområde K.1

Byggeri til kulturfunktioner kan for facader gives en udformning og udtryk, der forholder sig til bygningens funktion.

I afsnittet om ubebyggede arealer, er de generelle bestemmelser, der gælder for hele lokalplanområdet oplistet i 9.1 - 9.11. Bestemmelser for enkelte delområder, byrum og gadeforløb er oplistet i 9.12 - 9.16.

9.1 Friarealer

Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til veje, parkering, pladser eller stier skal indrettes som opholdsarealer.

9.2 Tilgængelighed

Udendørsområder, herunder også veje og stier, skal udføres med fokus på tilgængelighed og skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende vejledninger.

9.3 Beplantning

Al beplantning på veje, pladser og andre offentligt tilgængelige arealer skal sammensættes af velegnet, tilpassede arter, om muligt hjemmehørende arter. Bestemmelsen gælder ikke private haver.

Note til 9.3

For at sikre biodiversiteten inden for området, skal valget af planter så vidt muligt tage udgangspunkt i hjemmehørende arter. Arterne bør være nektarrige og fungere som føde for en større gruppe insekter.

På alle områder, der kan opfattes som fælles og offentlige skal der arbejde for at hjemmehørende arter indarbejdes i plantevalget. Såfremt at et pågældende områdes beplantningsudtryk kan opnås ved at benytte hjemmehørende arter, skal disse benyttes frem for andre. I private haver og andre sammenlignelige private udendørsopholdsområder reguleres plantevalget ikke.

Liste med et udvalg af hjemmehørende arter
Store træer (15-45 m):
Ahorn, Ask, Avnbøg, Bævreasp, Bøg, Dunbirk, Elm (storbladet, småbladet, skærmblomstret), Fuglekirsebær, Hæg, Hvid-pil, Lind (småbladet), Naur, Pære (vild), Rødel, Skov-fyr, Stilkeg, Spidsløn, Selje-pil, Vinter-eg, Vorte-birk.

Mindre træer (op til 15 m):
Benved, Hassel, Hyld, Hvidtjørn, Kristtjørn, Kræge, Mirabel, Røn (alm.), Skovæble, Taks, Tørst, Vrietorn, Kirsebærkornel (Cornus Mas).

Buske:
Dunet gedeblad, Hunderose, Kvalkved, Mosebølle, Pebertræ, Rød kornel, Slåen, Æble-rose, Aroniabusk (surbær).

Klatre- / slyngplanter:
Humle, Kaprifolie, Vedbend.

9.4 Bevaringsværdig beplantning

De på kortbilag 7 udpegede træer og trærækker skal bevares.

Trærækkerne omfatter allébeplantningen på M D Madsenvej, Allerød Stationsvej og Lilledal samt trærækken i Mølcks passage.

Note til 9.4

Det er for de udpeget trærækker og allébeplantning ikke det enkelte træ, der udpeges som bevaringsværdigt, men den samlede helhed de danner. Det vil med dispensation fra lokalplanen være muligt at fælde og udskifte enkelte træer f.eks. i forbindelse med sygdom, hvis det sikres at der fortages genplantning så der ikke opstår huller, der vil bryde det samlede udtryk. Der skal ved genplantning lægges vægt på at art og træstørrelse er i harmoni med den resterende del af alléen/trærækken.

9.5 Beplantning på arealer med parkering på terræn

Der skal på arealer der indrettes til parkering på terræn begrønnes efter nedenstående princip.

For parkering modstående rækker, skal der mellem rækkerne gøre tilstrækkelig plads til at der kan anlægges en trærække og det nødvendige vækstmedie. Træer skal placeres med en maksimal afstand svarende til 3 parkeringspladser.

For parkering i enkeltstående række kan der enten beplantes efter ovenstående princip, eller anlægges et plantehul i parkeringspladsens samlede længde med minimum ét træ efter hver 3. parkeringsplads.

Se illustration i note.

Note til 9.5

For træer, som plantes i muldbede eller i rodvenligt bærelag, anbefales det, at plantehullet er mindst 1 m dybt, og at eksisterende råjord under plantehullet løsnes. Ved plantning af træer bør bedet være mindst 1,5 m dybt, og overkant af bedet bør højst placeres 0,8 m over de befæstede arealer. Øvrig beplantning på dæk bør have minimum 0,5 m muldlag. Inden for træernes drypzoner bør anlæg, terrænregulering eller udgravning ikke foretages, idet det forringer træernes vækstvilkår. For at forhindre jordkomprimering bør de fremtidige grønne arealer samt eksisterende træers vækstzoner beskyttes mod tung trafik, byggepladsetablering og byggematerialeoplagring i nedrivnings- og anlægsperioder, f.eks. ved indhegning af træernes rodzoneareal.

9.6 Plantehuller

Træer skal gives et plantehul med en passende størrelse, der kan sikre at træet kan vokse og trives på den givende placering. Plantehuller med plads til flere træer kan gives en mindre størrelse pr. træ end for enkeltstående træer, da beplantningen kan være fælles om en del af pladsen.

Note til 9.6

Der kan for plantehuller sættes følgende retningsangivene størrelser:

  • træer plantet i åbne bede skal gives minimum 10 m2 bed pr. træ.
  • træer plantet i lukkede befæstelser, herunder vejarealer, eller på etagedæk gælder, at der som minimum skal være 15 m2 rodvenlig befæstelse pr. træ, hvoraf mindst 2,5 m2 skal være åbent omkring stammen.
9.7 Hække og hegn

Hegn skal etableres som levende hegn eller fast hegn med begrønning. Hvis faste hegn begrønnes skal beplantningen bestå af hjemmehørende arter. Til støtte for det levende hegn, kan der opsættes trådhegn bag det levende hegn med en maksimal højde på 1,2 m – dog aldrig højere end det forventede tilvoksede levende hegn. Ingen levende hegn må være højere end 1,80 m.

9.8 LAR

Der kan inden for lokalplanområdet anlægges områder til Lokal Afledning af Regnvand (LAR). LAR-anlæg skal enten anlægges med beplantning eller gives et andet egentligt rekreativt udtryk i form af et bassin, en forsænket plads eller lignende.
LAR-anlæg der anlægges med beplantning skal gives et udtryk, der er i overensstemmelse med den øvrige beplantning i det pågældende område.

Note til 9.8

LAR-anlæg der ikke anlægges med beplantning, skal på anden måde tilføre et rekreativt element. Dette kunne være et bassin i forbindelse med et grønt område, et spejlbassin med mindre vandkunstelementer, en forsænkning af en plads eller et andet byrum, der kan fungere til ophold og anden rekreativ anvendelse.

Det er ikke alle område i bymidten der er egnet til nedsivning pga. jordbundsforhold og jordforurening. Det kan derfor være nødvendigt at anlægge evt. LAR-anlæg med fast bund, så de blot har en forsinkende effekt. Anlæg af LAR kræver tilladelse fra Allerød kommune.

9.9 Terrænregulering

Der må ikke foretages terrænregulering på de enkelte grunde nærmere naboskel end 1,0 m og på mere end +/- 0,5 m i forhold til naturligt terræn.

I forbindelse med byggemodningen af området kan der dog foretages de nødvendige terrænreguleringer, hvis det gør sig gældende, at:

  • det er en forudsætning for brug af bebyggelsen,
  • det er en forudsætning for indplacering af kørebaner og stier,
  • det er en forudsætning for at sikre lokal afledning af regnvand,
  • det er en forudsætning for niveaufri adgang.

Note til 9.9
Terrænregulering skal vurderes i forhold til bevaringsværdig beplantning.

9.10 Udendørs oplag

Fællesarealer og ubebyggede arealer må ikke anvendes til oplag eller til placering af både, campingvogne, uindregistrerede biler og lignende.

Note til 9.10

Byggematerialer kan dog oplagres kortvarigt i forbindelse med byggearbejder på ejendommene.

9.11 Belægning

Alle gangarealer skal anlægges med Allerødflisen og gives et sammenhængende og ensartet udtryk. Langs primære veje, se kortbilag 4, kan gangarealer anlægges med fortovfliser.

9.12 Supplerende bestemmelser for delområde C.1

Der skal lægges særlig vægt på indretning og udformning af pladser og øvrige byrum inden for delområdet C.1.

Udformningen af byens pladser skal indbyde til leg, ophold og fælles aktiviteter, og kan tilføres kunst- og vandinstallationer.

Inventar (lamper, bænke, borde, legeplads mv.) og beplantning skal udformes og placeres så der opnås en god helhedsvirkning.

9.13 Supplerende bestemmelser for M D Madsensvej

Beplantningen på M D Madsensvej skal anlægges i bede der i form og placering forholder sig til belægningens struktur, se note til 9.13. Bede skal placeres forskudt, så der dannes et mere snoet forløb, dog under hensynstagen til at der kan udlægges de nødvendige arealer til redningskøretøjer. Bede kan gives en størrelse på op til 20 m2. Kanter på bede kan gives en multifunktionel anvendelse, og fungere som eksempelvis bænke, legeområder, cykelstativer eller lignende.

Beplantningen på M D Madsensvej skal gives et frodigt udtryk. Det skal ved anlæggelsen af de enkelte bede sikres en varierede højde på beplantningen, og at beplantningen, ud over allérækken, som minimum udgøres af buske og stauder/urter.

Note om 9.13

M D Madsensvejs samlede belægning kan ses af nedenstående figur. Belægningen på M D Madsensvej er udlagt, med en klart defineret "kørebane" i mørke firkanter og en lysere nuance i de øvrige dele. Som afgrænsning af de mørkere firkanter og som alternativ til opstribning på belægningen er der benyttet en hvid flise til at markere vandrender, handicapparkering og krydsningspunkter. I den videre bearbejdelse og nyindretning af M D Madsensvej, skal der tages højde for belægningens udtryk. Nye elementer skal respektere linjer og mønstre, så nye dele ikke skæmmer den oprindelige struktur, men i højere grad tager udgangspunkt i og indpasses. Det er intentionen i nyindretningen af M D Madsensvej, at området med de mørke fliser indsnævres, og formgives så det lange lige forløb brydes op, og gives et mere snoede forløb med plads til mere beplantning og opholdsmuligheder.

9.14 Supplerende bestemmelser for den grønne forbindelse

Den grønne forbindelse, som vist på kortbilag 5, skal udlægges som en sammenhængende grøn og rekreativ gang og cykelforbindelse. Beplantning skal udformes som illustreret på skitsen, og skal gives et udtryk af stiliseret skov. Beplantning skal for hele det grønne strøg bestå af både træer, buske og stauder/græsser og gives en varierede højde. Der skal i valg af beplantning sikres at minimum 1/4 af træer og buske er stedsegrønne. Den øvrige beplantning kan være løvfældende træer og buske, der kan indpasses og trives i bymæssige sammenhænge. Der skal lægges vægt på at beplantning gives en variation i form af blomstringstider og farver, barkstruktur, farver på grene og lignende, så det giver et oplevelsesrigt forløb.

Beplantning på Kulturtorvet skal sammentænkes og harmonere med beplantningen i den grønne forbindelse.

Bede kan udformes så kanterne kan gives en multifunktionel anvendelse, og fungere som eksempelvis bænke, legeområder, cykelstativer eller lignende.

Note til 9.14

Forbindelsen skal være med til at binde bymidten to skove, Ravnsholt og Tokkekøb Hegn, sammen på tværs af byen. Den grønne forbindelse udformes så den i sit udtryk fremstår som stiliseret skov, med en blanding af både løvfældende og stedsegrønne træer og beplantning i flere niveauer. Forbindelsen udlægges primært til bløde trafikanter.

Illustration kan findes i fuld størrelse i lokalplanens bilag.

9.15 Supplerende bestemmelser for grønt område ved Amtsvej

Der skal på det ubebyggede areal ved Amtsvej 10 anslægges et grønt rekreativt område. Området skal anlægges med solitære træer, mindre buske, og indrettes med byudstyr så det er egnet til ophold. Der kan derudover også anlægges mindre vandelementer.

Der kan anlægges en sti gennem området som kan fungere som forbindelse fra Amtsvej i retningen af den grønne forbindelse.

9.16 Supplerende bestemmelser for delområde B.4 og den del af K1, der er syd for Frederiksborgvej

Der skal for hver sammenhængende boligbebyggelse udlægges areal til legeplads.

Der skal sikres plads til de nødvendige brandredningsarealer.

Ved etagebebyggelse skal gårdrum have tilfredsstillende lysforhold.

Ved tæt-lav bebyggelse skal forhaver fremstå åbne, og der må kun sættes hegn vinkelret på bebyggelsen. Hegn skal overholde 9.7. Forhaver skal gives en størrelse, så der er tilstrækkelig plads til at kunne indrette et fredeligt opholdsområde og samtidig sikre færdsel til og fra bolig, cykelparkering og evt. renovationshåndtering. Ligeledes skal evt. baghaver gives en størrelse, så der er et udendørs opholdsareal, der er passende til boligens størrelse.

Ingen bestemmelser

10.1 Arealer til butiksformål

Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige 25.000 m2.

Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker fastsættes til 5.000 m2 etageareal og for udvalgsvarebutikker til 2.500 m2.

11.1 Generelt

Skiltning, reklamering, facadebelysning, lysinstallationer, markiser, solafskærmning og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet.

11.2 Skiltning ved beboelse

Der må kun skiltes med oplysningsskilte relateret til boligbebyggelsen og for mindre liberale virksomheder etableret i boliger. De nævnte virksomheder må maksimalt have ét skilt, der ikke er større end 30 x 30 cm. Skiltet skal placeres på facaden i stueetagen.

11.3 Skiltning ved butikker og erhverv

Placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet. Bygningens hoved- og fagopdeling skal respekteres, således at sokler, gesimser, søljer og andre karakteristiske facadeelementer friholdes for skiltning.

Skilte på facader skal udføres som planskilte i maksimalt 40 cm højde.

Skilte må kun opsættes på facaden i stueetagen. Dog kan der skiltes på vinduer på 1. sal, hvis de bagvedliggende lokaler er indrettet til erhverv.

Laugskilte, der opsættes vinkelret på facaden, må maksimalt have en størrelse og en form, som kan være inden for rammerne af 40 * 80 cm eller 60 * 60 cm.

Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte som f.eks. lysaviser eller animerede reklamer.

Der må ikke opstilles faste fritstående flagstænger, pyloner el. lign. Der kan dog ved indkørsel til p-arealer tilbagetrukket fra vejen opsættes en pylon med en maksimal størrelse på 0,5 x 3 m, som henvisning til det specifikke parkeringsareal.

Der må ikke reklameres for produkter og lignende på facader eller vinduer ved liberale erhverv.

Reklamering, som ikke har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, er ikke tilladt.

Note til 11.3

Mange butikker benytter sig af flytbare skilte som bukke- eller sandwich skilte. Er skiltene opsat på kommunalt ejet areal kan de opsættes i henhold til det til enhver tid gældende "Regulativ for benyttelse af gadeareal i Allerød Kommune"

11.4 Belysning

Belysning skal udformes på en måde, der medvirker til at give bymidten en kvalitativ og arkitektonisk bymæssig identitet. Belysningen skal udføres med en grundbelysning og kan tilføjes effektbelysning.

Grundbelysning skal sikre, at byrummene opleves gode at færdes i. Effektbelysning skal iscenesætte byrummenes særlige karakter, elementer, vartegn og eventuelt vandelementer, se også 11.5.

Note til 11.4

Grundbelysningen er den belysning af gader, stier og byrum, som er en forudsætning for, at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, et monument eller skaber en stemning eventuelt i forbindelse med en event.

Belysning inden for lokalplanområdet skal udformes i overensstemmelse med Allerød kommunens belysningsplan.

11.5 Supplerende bestemmelser for C1

Belysning på den grønne forbindelse, på M D Madsensvej og på den del af Torvestrædet, der forbinder M D Madsensvej med Allerød Torv skal etableres som en kombination af grundbelysning og effektbelysning.

På den grønne forbindelse skal effektbelysningen udformes som belysningen af beplantningen eller som belysning projekteret ned på belægningen i mønstre og farver, der tager udgangspunkt i et skovtema.

På M D Madsensvej skal effektbelysningen udføres så den fremstår som en helhed på den samlede strækning.

Note til 11.5

Belysningen på den grønne forbindelse skal understøtte den forbindelse, der skabes mellem de to store skove. Belysningen kan både oplyse de beplantningselementer der er på strækningen eller udføres som lys der projekteres ned på belægningen. Mønstre og farver skal tage udgangspunkt i et skovmæssigt tema som eksempelvis blade, grene eller i farver der kan henlede tankerne på skov og natur.

12.1 Ledninger

Alle områdets forsyningsledninger skal udføres som jordledninger.

Eksisterende ledningsanlæg skal respekteres eller omlægges efter ledningsejernes anvisning.

Note til 12.1

Eksisterende ledningsanlæg (kloak- el-, telefon-og antenne-kabler, naturgasledning m.v.) skal respekteres eller omlægges efter ledningsejernes anvisninger.

12.2 Installationbokse

Installationsbokse og lignende mindre anlæg til områdets tekniske forsyning skal så vidt muligt integreres i bebyggelsen. Er det ikke muligt, skal de placeres samlet langs vej-, sti eller naboskel og skal have samme udformning og farve - sort, grå eller mørk grøn.

12.3 Solenergi

Der må ikke opstilles solenergianlæg på terræn.

Facader kan, hvor det er solorienteringsmæssigt velbegrundet, udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Bæredygtige elementer, solceller og lignende skal integreres i facadens arkitektur. Solenergianlæg skal være anti-refleksbehandlet.

Solenergianlæg på tage skal integreres i tagfladens arkitektur. På flade tage kan solenergianlæg undlades at integreres, såfremt de placeres nærmere end 2,0 m fra tagets skæring med facade.

12.4 Tætte belægninger

Parkeringspladser, kørearealer samt alle områder, hvor der transporteres, oplageres eller håndteres stoffer, der kan forurene grundvandet, skal etableres med tætte belægninger og med kontrolleret afløb, så overfladevand kan opsamles og renses.

12.5 Materialer i bygningsdele der påvirkes af regn

Bygningsdele, der påvirkes af regn (tage, tagrender, inddækninger, facader mv.), må ikke opføres af materialer, der indeholder miljøskadelige stoffer, som for eksempel tungmetaller, der kan nedsive til jord og grundvand og afgive miljøskadelige stoffer.

12.6 Støj

Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder opholdsarealer, skal placeres og indrettes således, at beboere i og brugere af lokalområdet skærmes mod støj, vibrationer og luftforurening.

Ny bebyggelse og udendørs opholdsarealer må ikke påføres et støjniveau, der er højere end Miljøministeriets til enhver tids vejledende grænseværdier.

Det skal sikres, at ekstern støj fra virksomheder holdes under de grænseværdier, der er angivet i miljøministeriets vejledning om støj fra virksomheder. Grænseværdierne afhænger af de omgivende arealers anvendelse og tidspunktet på ugen og døgnet.

Note til 12.6

Se Miljøstyrelsen vejledning nr. 5/1984, eller senere reviderede versioner, om ekstern støj fra virksomheder.

Der skal i udviklingen af delområde B.4 sikres at der i et fremtidigt boligprojekt indarbejdes den nødvendige afskærmning mod støj, lugt, støv og anden luftforurening, så den eksisterende drift af virksomheden, Fritz Hansen, ikke påvirkes.

12.7 Tekniske installationer og lignende

Tekniske bygningsdele som fx elevatorer, ventilation, solfangere, klimaanlæg, med videre skal indeholdes i bygninger eller på anden måde indgå som en integreret del af bygningens arkitektur.

Tekniske bygningsdele og installationer på tage, må ikke placeres nærmere end 1,5 m fra tagets skæring med facade.

12.8 Vareindlevering

Vareindlevering skal indrettes således, at det medfører færrest mulige gener for naboerne.

Note til 12.8

Se også 5.6, 7.10 og 8.12.

12.9 Renovation

Der skal afsættes plads til de nødvendige affaldsløsninger og sikres adgang for renovationsbiler i overensstemmelse med Allerød Kommunes til enhver tids gældende regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald.

12.10 Antenneanlæg

Placering og udformning af antenner, paraboler eller lignende skal ske så diskret som muligt og under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. De må ikke opsættes på terræn eller på tagflader, facader eller gavle synlige fra pladser, veje, stier og fællesarealer. Paraboler må højst have en diameter på 1 m.

13.1

Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige beboere og ejere af en pågældende ejendom.

Note til 13.1

Der skal for hvert projekt sikres, at der oprettes en grundejerforening. Pga. den løbende udvikling og kommende projekters forskellighed vil størrelse og medlemstal variere. Det skal sikres at grundejerforeningen er dækkene for det pågældende udviklingsområde, og at foreningen både dækker beboere og erhvervsdrivende.

13.2

Grundejerforeningerne skal etableres i forbindelse med udbygningen af områderne, og senest når Allerød Kommune kræver det.

13.3

Grundejerforeningerne skal forestå drift og vedligeholdelse af det pågældende projekts fællesarealer og -anlæg.

13.4

Grundejerforeningerne skal i øvrigt udføre de opgaver, der efter lovgivningen henlægges til foreningen.

13.5

Grundejerforeningernes vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Allerød Kommune.

13.6

Grundejerforeningerne har ret til, ved opkrævning hos medlemmerne og/eller ved optagelse af lån, at fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for udførelse og administration af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor.

14.1 Aflysning af lokalplaner

Ved den offentlige bekendtgørelse af lokalplan 2-320A ophæves:

  • Lokalplan 2-295B for Lillerød bymidte Lilledal/Allerød stationsvej offentligt bekendtgjort 6.6.2012, i sin helhed.
  • Lokalplan 297 for Frederiksborgvej 25 og 27, offentligt bekendtgjort 6.6.2006, i sin helhed.
  • Lokalplan 2-295C for Lillerød bymidte - byens plads, offentligt bekendtgjort 20.12.2013, i sin helhed.
  • Lokalplan 239 for område ved Allerødvej og Skovensvej, offentligt bekendtgjort 21.6.1989, for de dele er omfattet af nærværende plan.
  • Lokalplan 273 for Allerød stationsområde, offentligt bekendtgjort 4.5.1999, for de dele er omfattet af nærværende plan.
  • Lokalplan 295 for Lillerød bymidte, offentligt bekendtgjort 13.12.2005, for de dele er omfattet af nærværende plan.
14.2 Aflysning af servitutter og deklarationer

Følgende servitutter og deklarationer, der er tinglyst på ejendomme inden for lokalplanområdet ophæves helt af lokalplan 2-320 jf. planlovens §15:

Dekl. om diverse forhold og restriktioner ifm. ekspropriationer til Lillerød Statsbanestation, herunder ret til vej og udstykning, maks. højde på beplantning og bebyggelse på 1 m samt forbud mod bebyggelse:

  • 23.09.1926-913984-15, lyst på 4e Lillerød By, Lillerød
  • 23.09.1926-914123-15, lyst på 4cg Lillerød By, Lillerød
  • 23.09.1926-914117-15, lyst på 4ch Lillerød By, Lillerød
  • 23.09.1926-914120-15, lyst på 4ci Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om forbud mod at opføre virksomheder med røg, støj eller lugt samt vejbyggelinje på ca. 5 m

  • 07.11.1928-913836-15, lyst på 3k Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om byggelinjer langs M. D. Madsensvej, Frederiksborgvej og Kollerødvej:

  • 25.06.1931-913788-15, lyst på 3b Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913831-15, lyst på hovedejendomme 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913801-15, lyst på ejerlejlighed nr. 1 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913803-15, lyst på ejerlejlighed nr. 2 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913805-15, lyst på ejerlejlighed nr. 3 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913807-15, lyst på ejerlejlighed nr. 4 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913809-15, lyst på ejerlejlighed nr. 5 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913811-15, lyst på ejerlejlighed nr. 6 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913813-15, lyst på ejerlejlighed nr. 7 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913815-15, lyst på ejerlejlighed nr. 8 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913817-15, lyst på ejerlejlighed nr. 9 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913819-15, lyst på ejerlejlighed nr. 10 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913821-15, lyst på ejerlejlighed nr. 11 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913823-15, lyst på ejerlejlighed nr. 12 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913825-15, lyst på ejerlejlighed nr. 13 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913827-15, lyst på ejerlejlighed nr. 14 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913829-15, lyst på ejerlejlighed nr. 15 af 3g Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913833-15, lyst på 3h Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-915556-15, lyst på 3i Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913837-15, lyst på 3k Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913918-15, lyst på hovedejendommen 3s Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913898-15, lyst på ejerlejlighed nr. 1 af 3s Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913902-15, lyst på ejerlejlighed nr. 2 af 3s Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913906-15, lyst på ejerlejlighed nr. 3 af 3s Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913910-15, lyst på ejerlejlighed nr. 4 af 3s Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913914-15, lyst på ejerlejlighed nr. 5 af 3s Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913940-15, lyst på hovedejendommen 3ø Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913934-15, lyst på ejerlejlighed nr. 1 af 3ø Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913937-15, lyst på ejerlejlighed nr. 2 af 3ø Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913926-15, lyst på 3z Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913942-15, lyst på 3ag Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-913985-15, lyst på 4e Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914024-15, lyst på 4v Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914029-15, lyst på 4x Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914032-15, lyst på 4æ Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914034-15, lyst på 4aa Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914026-15, lyst på 4az Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914065-15, lyst på 4bb Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914074-15, lyst på 4bd Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914087-15, lyst på 4bf Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914103-15, lyst på 4bs Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914110-15, lyst på 4bø Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914111-15, lyst på 4bø Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914124-15, lyst på 4cg Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914118-15, lyst på 4ch Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914121-15, lyst på 4ci Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-915424-15, lyst på 13a Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-915553-15, lyst på 17c Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-915559-15, lyst på 17v Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-915569-15, lyst på 18b Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-914043-15, lyst på 45c Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1931-916005-15, lyst på 45q Lillerød By, Lillerød
  • 25.06.1937-916038-15, lyst på 65 Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om vejbyggelinje langs offentlig vej (Frederiksborgvej og/eller Amtsvej):

  • 21.02.1942-914058-15, lyst på 4aq og 62 Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om byggetilladelse til tørvelade:

  • 02.09.1943-914090-15, lyst på 4bf Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om forbud mod at drive købmands-, isenkram- eller manufakturforretning eller herrekonfektionsforretning:

  • 04.10.1943-903333-15, lyst på 2 Allerød By, Blovstrød

 

Dekl. om forbud mod at drive købmands-, isenkram- eller manufakturforretning:

  • 03.05.1944-903302-15, lyst på 1dm Allerød By, Blovstrød

 

Dekl. om forbud mod at drive kolonial-, isenkram- eller manufakturforretning eller herrekonfektionsforretning:

  • 14.06.1945-903313-15, lyst på 1du Allerød By, Blovstrød.
  • 14.06.1945-903319-15, lyst på 1dt Allerød By, Blovstrød.
  • 14.06.1945-1315-15, lyst på 13, 1bu og 1q Allerød By, Blovstrød.

 

Dekl. om aftale vedr. udlån og brug af ejendom til tankanlæg:

  • 29.12.1945-915426-15, lyst på 13a Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om at der kun må opføres hus i 2 etager med enkelte kvistværelser til 4 familier og 4 butikker, og i øvrigt i overensstemmelse med daværende byplanvedtægt:

  • 11.12.1946-6313-15, lyst på 13, 1bu og 1q Allerød By, Blovstrød
  • 11.12.1946-903320-15, lyst på 1dt Allerød By, Blovstrød
  • 11.12.1946-903314-15, lyst på 1du Allerød By, Blovstrød

 

Dekl. om at menighed forpligter sig til at betale 6.000 kr. til Det Danske Baptistsamfund, hvis de sælger ejendommen:

  • 17.01.1947-913839-15, lyst på 3m Lillerød By, Lillerød
  • 17.01.1947-913893-15, lyst på hovedejendommen 3r Lillerød By, Lillerød
  • 17.01.1947-913881-15, lyst på ejerlejlighed nr. 1 af 3r Lillerød By, Lillerød
  • 17.01.1947-913869-15, lyst på ejerlejlighed nr. 2 af 3r Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om forpligtelse vedr. opførsel af finsk træhus. Krav om nedrivning, hvis bygningen ikke tilfredsstiller minimumskrav til boliger:

  • 14.11.1947-5978-15, lyst på 1z Allerød By, Blovstrød

 

Dekl. om forbud mod at anvende lagerskur til værksted:

  • 03.04.1950-39-15, lyst på 1z Allerød By, Blovstrød,

 

Dekl. om forbud mod at indrette fabriksmæssige virksomheder mv.:

  • 17.05.1950-914091-15, lyst på 4bf Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om forbud mod at anbringe genstande eller bevoksning højere end 1 m ud mod hjørnet mellem Fritz Hansens Vej og Frederiksborgvej:

  • 02.02.1952-914028-15, lyst på 4az Lillerød By, Lillerød
  • 02.02.1952-914031-15, lyst på 4x Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om tilladelse for Lillerød og Allerød Grundejerforening til hvert år i december måned i 30 år, at opstille et juletræ:

  • 02.11.1954-913950-15, lyst på 3ah Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om forbud mod at drive bank- eller sparekassevirksomhed i ejendommen i en periode af 20 år:

  • 26.11.1963-12473-15, lyst på 3z Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om støttemur der er opført med overskridelse af skellet:

  • 11.02.1970-2459-15, lyst på 3r Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om udnyttelse af ejendommen mht. bebyggelse, parkering og adgangsforhold i overensstemmelse med en udarbejdet situationsplan:

  • 20.11.1975-33510-15, lyst på 4bb Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om carport der skal fjernes efter Allerød Kommunes forlangende:

  • 13.12.1979-48136-15, lyst på 3r Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om ret til at have transformerstation og tilhørende ledninger på ejendommen:

  • 07.05.1980-15736-15, lyst på 1z Allerød By, Blovstrød

 

Dekl. om forbud mod at indrette virksomheder mhp. salg af dagligvarer, samt forbud mod at drive bank eller bankvirksomhed i stueplan:

  • 13.08.1985-30309-15, lyst på 3g Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om forbud mod at drive bank- eller sparekassevirksomhed fra ejerlejlighed nr. 1 af matr.nr. 3ø:

  • 03.10.1985-38116-15, lyst på 3ø Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om ret til at have transformerstation og tilhørende ledninger på ejendomme:

  • 20.03.1987-7303-15, lyst på 1z Allerød By, Blovstrød

 

Dekl. om at areal skal anlægges som parkeringsplads efter forskrifter fra Allerød Kommune:

  • 03.11.1987-28235-15, lyst på 17c, 17v og 3i Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om forbud mod at pengeinstitutter eller andre finansielle virksomheder bruger ejendommen:

  • 23.06.1992-13285-15, lyst på 4bb Lillerød By, Lillerød

 

Dekl. om tillæg til deklaration lyst d. 03.05.1944, hvor bestemmelsen i pkt. 5 om forbud mod handel af manufaktur- eller isenkramvarer og købmandshandel erstattes med, at der ikke må indrettes handel med isenkramvarer:

  • 29.11.2004-46186-15, lyst på 1dm Allerød By, Blovstrød

 

Dekl. om påbud om undersøgelse af jordforurening og klarlæggelse af hvordan følgerne af forureningen kan afhjælpes. Påbuddet skal være efterkommet inden 10 uger:

  • 18.08.2008-23058-15, lyst på 57 Lillerød By, Lillerød og 1ca Allerød By, Blovstrød
14.3 Delvis aflysning af servitutter

Følgende servitutter, der er tinglyst på ejendomme inden for lokalplanområdet ophæves delvist af lokalplan 2-320A jf. planlovens §15:

  • Dekl. om aftale ifm. salg vedr. ledninger og vej, samt maks. bebyggelse i 1. sals højde. Kun afsnit 5, pkt. 3 ophæves:
    • 12.05.1940-0091387015, lyst på hovedejendommen 3r Lillerød By, Lillerød.
    • 12.05.1940-0091388215, lyst på ejerlejlighed nr. 1 af 3r Lillerød By, Lillerød.
    • 12.05.1940-0091389415, lyst på ejerlejlighed nr. 2 af 3r Lillerød By, Lillerød. belægninger og med kontrolleret afløb, så overfladevand kan opsamles og renses.
15.1

Ny bebyggelse i området må først tages i brug når:

  • de i § 6.1 - 6.6 nævnte parkeringsarealer og -pladser er etableret,
  • de i § 7.6 udendørs opholdsarealer er etableret,
  • den i § 9 nævnte beplantning og belægning og den i § 11 nævnte belysning for det enkelte område er etableret,
  • affaldsløsninger er etableret og godkendt af Allerød Kommune,
  • nye anvendelser er tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisninger,
  • der er oprettet grundejerforening og medlemspligten af grundejerforening er tinglyst servitutstiftende på den enkelte ejendom,
  • når det er sikret at Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier for støj kan overholdes.
16.1

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen.

16.2

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan.

Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., medmindre Byrådet skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens §§ 19 og 20).

16.3

Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne.

Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.

16.4

Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygge- og planlovgivningen.