LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

Lokalplanområdet ligger i byzone og gælder for 148 parceller og de vejarealer, der støder op til inden for det på kortbilag 1 afgrænsede område. En lille del af parcellerne i grundejerforeningen Vindby​gårds område er omfattet af Lokalplan 110, og er derfor ikke inkluderet i nærværende lokalplan.

Området ligger i Blovstrød og er afgrænset af Blovstrød Allé mod vest, et tilsvarende parcelhusområde mod nord og syd og Blovstrød Enge mod øst, der fungerer som rekreativt grønt område og militært øvelsesterræn.

Under 300 meter vest for området ligger Blovstrød skole og svømmehal og det gamle Blovstrød med Blovstrød Kirke. Mod sydvest på den anden side af Kongevejen ligger de nye byudviklingsområder omkring det gamle Blovstrød Teglværk.