Allerød Kommunes spildevandsplan

I Allerød Kommunes spildevandsplan 2013 ligger området i kloakopland NI1, der er udlagt til separatkloakering med nedsivning af tagvand. Sanitært spildevand og processpildevand/industrispildevand afledes til Lynge Renseanlæg. Overfladevand nedsives eller afledes til forsyningsselskabets regnvandsledning, der har udløb til Vassingerødløbet.

Spildevandsplanen stiller krav om, at regnvand skal forsinkes til 1 l/s/ha. inden afledning til kloakken.

Det er ejers ansvar, at regn- og spildevand inden for ejendommen håndteres efter den til enhver tid gældende spildevandsplan. Al nedsivning, tilslutning til kloak og udledning til recipient kræver tilladelse fra kommunen.