Eksisterende lokalplaner

Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 3-396 for Erhvervsområde i Vassingerød, som ophæves inden for afgrænsningen af forslag til Lokalplan 3-397 for en transport – og distributionsvirksomhed på Tofteengen i Vassingerød Erhvervsområde.

 

Erhvervsområdet er zoneret efter miljøklasser i lokalplan 3-396 for Erhvervsområde i Vassingerød jævnfør kommuneplanramme LU.E.02. Zoneringen er udarbejdet jævnfør ”Håndbog for miljø og planlægning” (Miljøministeriet, 2004) herunder de vejledende krav til virksomheders afstand til boliger i forhold til deres klassificering. Zoneringen af miljøklasser er videreført i nærværende forslag til lokalplan 3-397 for en transport – og distributionsvirksomhed på Tofteengen i Vassingerød Erhvervsområde.

 

Miljøklassezoneringen fra lokalplan 3-396 resultere i, at virksomheder inden for planområdet maksimalt må være miljøklasse 5. Jævnfør den gældende kommuneplanramme LU.E.02 Vassingerød Syd af Allerød Kommuneplan 2017-2029 skal virksomheder inden for planområdet være minimum miljøklasse 5. Derudover skal der inden for Fingerplanens 2019 reservation til virksomheder med særlige beliggenhedskrav placeres erhverv i miljøklasse 6-7 eller lavere såfremt virksomheden udgør transport og distributionserhverv. I praksis betyder det, at der inden for det samlede lokalplanområde skal placeres transport og distributionserhverv i miljøklasse 5.