Vandforsyning og spildevand

Bebyggelsen inden for lokalplanområdet tilsluttes den eksisterende vandforsyning. Sanitært spildevand samt proces-spildevand/industri-spildevand afledes til den offentlige kloak.

Lokalplanen fastlægger, at regnvand fra kørearealer ledes til regnvandsbassin (forsinkelsesbassin), som sikrer at afløbshastigheden til den offentlige regnvandskloak overholdes. Tagvand skal nedsives på egen grund. Såfremt tagvandet ikke kan nedsives, skal vandet ledes til regnvandsbassinet.