Grundvandsbeskyttelse

Lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og er endvidere indvindingsopland til Vassingerød Vandværk og Bogøgård Kildeplads for almen vandforsyning. Arealet er dermed omfattet af: ”Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almen vandforsyning uden for disse” BEK nr. 1697 af 21/12 2016.

Grundvandet har ikke nogen naturlig god beskyttelse i området. Derfor er lokalplanområdet i grundvandskortlægningen også udpeget som følsomt området og indsatsområde for grundvandsbeskyttelse (IO) jævnfør ”Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer” BEK nr. 1626 af 01/11/2021