Lokalplanen fastlægger vejadgang til lokalplanområdet fra Tofteengen.
Lokalplanen fastlægger, at der skal etableres foranstaltninger således, at udgående lastbiltrafik ledes op til Nymøllevej ad Tofteengen. Dette gøres for begrænse unødig kørsel på Vassingerødvej, som forbinder lokalplanområdet med de nærliggende boligområder Vassingerød Landsby og Vassingerød Øst.
Med lokalplanen fastlægges det, at der skal etableres parkering svarende til minimum 1 bilplads for hver 400 m² etageareal anvendt til lager-, produktion- eller industriformål. Til kontor- og administration og lignende skal der etableres parkering svarende til mindst 1 bilplads for hver 50 m² etageareal.
Dette er en reduktion af p-normen i forhold til Lokalplan 3-396 for Erhvervsområde i Vassingerød, som skyldes, at der med lokalplanen er taget højde for, at anvendelse til lager- og distribution, pga. bebyggelsens store volumen, medfører et mindre parkeringsbehov pr. m² end for andre typer af industri.